2025-02-15 – Go-Cart arrangement
Da vi havde Brainstorming omkring arrangementer i bilafdelingen, foreslog Ole Rask Nielsen og Henrik Stück at vi skulle lave et Go-Cart arrangement. Det var der stor stemning for, og der gik ikke lang tid før arrangementet var annonceret på Facebook. Arrangementet skulle holdes lørdag den 15. Februar, og vi skulle køre i Himmerlands Go-Cart Center i Aars. Vi mødtes i klubhuset til morgenkaffe kl. 9:00. Der var tilmeldt 37 personer til morgenkaffe, hvoraf de 28 skulle ud og køre, og resten var tilskuere. Der var nogen morgenfriske, blandt andet Lene Møller og Henrik Bygholm, der havde været tidligt i klubhuset, og gøre klar med morgenmad til os. Tak for det. Morgenmaden skulle bestilles og betales i forbindelse med tilmeldingen til arrangementet. Klubben gav et tilskud til arrangementet fra vores “bladkonto”, (de penge vi sparer ved at bladet ikke længere udkommer på papir). Tak for det. Morgenmaden bestod af to rundstykker med pålæg, og kaffe eller te. Efter morgenkaffen fortalte Ole og Henrik om dagens forløb, og vi blev delt ind i hold. Det blev således til 7 hold med 4 på hvert hold:
Hold 1: Lene Møller, Kristian Wulff, Rasmus Jensen og John Haubro.
Hold 2: Heidi Bygholm, Mikkel Jensen, Jørgen Sørensen og Kim Viladsen.
Hold 3: Dorthe Funch, Henrik Bygholm, Claus Mortensen og Henrik Stück.
Hold 4: Birthe Villadsen, Lars Holm, Ole Rask Nielsen og Raymond Nielsen.
Hold 5: Karen Jespersgaard, Kent Dion, Mikael Sadolin og Søren Lauritsen.
Hold 6: Charlotte Dybdal, Frederik Sadolin, Søren Fals og Lars Vestergaard.
Hold 7: Ove Hermandsen, Jeff Lund, Per Jakobsen og Kenneth Kristensen.
Kl. 10:00 kørte vi mod Aars, da vi skulle være klar til at køre en times Le-Mans fra kl. 11:00. Da vi ankom fik vi lidt instruktion, og blev orienteret om reglerne for kørsel, og om hvordan starten skulle foregå. De fleste hørte efter, men det vender vi tilbage til. Herefter fik vi fundet en kedeldragt og en styrthjelm, der pasede inden vi klædte om. HSMøbelpolstring v/Henrik Stück havde sponsoreret pokaler til bedste hold, hurtigste omgangstid og langsomste omgangstid, så der var noget at kæmpe for, ud over æren. Vi skulle køre en times Le-Mans, og det skulle foregå således at hver kører kørte 7½ minut, hvorefter man kørte i pit og skiftede til næste kører. Hver kører kom således til at køre to stint af 7½ minut, og totalt 15 minutter. Starten skulle foregå ved rullende start, hvilket vil sige at alle ruller op mod start, og at man IKKE må overhale før man har passeret startstregen. Det viste sig at Heidi Bygholm ikke helt havde hørt efter, hvad angik denne regel, for på vej op imod startstregen ræsede hun forbi alle, og bragte sig selv i front position. Det var jo flot kørt, men desværre ikke efter reglerne, så derfor fik holdet en tidsstraf i forbindelse med næste pitstop, og Heidi fik sin omgangstid fordoblet. Herefter fulgte der nogle drabelige kampe, hvor der blev kørt meget tæt, og, nå ja, vi kunne jo nok heller ikke se os fri for, at vi ramte nogen af de andre et par gange, men der var ikke nogen, der kørte så voldsomt, at der blev uddelt advarsler eller straffe. Undervejs blev der holdt øje med skærmene, hvor man kunne følge med i antal kørte omgange og omgangstider. Desværre fik hold 1 en transponderfejl på Go-Carten, som gjorde at deres omgange ikke blev talt korrekt, og de måtte skifte Go-Cart undervejs. Det var lidt ærgerligt, men sådan kan det jo desværre gå med elektronik. Da der var gået en time blev det ternede flag vist, og vi kunne køre i pit. Det viste sig at det var hold 7, der havde kørte flest omgange, men det var meget tæt, for der var kun nogle få meter ned til hold 2. Herefter fulgte de andre hold. Der er dog to fejl på ovenstående billede. Hold 1 ikke fik talt alle deres omgange på grund af transponderfejlen, så de havde faktisk kørt 115 omgange, og ikke 100 omgange, som billedet viser. Den anden fejl er hold 6’s omgangstid på 14,8 sekunder. Det skyldes en fejl under et pitstop, hvor der blev kørt for langt frem under pitstoppet, og da Go-Carten så blev skubbet tilbage, blev omgangstiden forkert. Herefter var der tid til at overrække præmier til det vindende hold. Efter præmieoverækkelsen var det tid til kaffe og kage, inden vi kunne sige farvel og tak for et rigtigt godt arrangement. Tak til Ole og Henrik for at få ideen og for at arrangere, tak til HSMøbelpolstring for at sponsorerre pokalerne, og tak til Pia Lindhart Larsen for at bage kage til os.
Kenneth Kristensen