2024-08-22 – 50cc Trollhättan

Vi var 28 fra Aalestrup Classic Bil & MC Klub, der havde meldt os til turen i år. I ugen op til turen, blev vejrudsigterne studeret grundigt, og desværre så det ud til masser af regn.

Torsdag den 22. August
Så da vi mødtes oppe ved P-pladsen i Frederikshavn torsdag morgen, hvor vi stillede biler og trailere, var alle iklædt regntøj og støvler. Om bord på færgen skulle vi, som sædvanlig, spise medbragt morgenmad oppe på agterdækket på 9. dæk. Desværre var der ikke nogen overdækning længere, men heldigvis kom vi indenfor i tørvejr, og snart var vi alle i gang med lækre rundstykker, varm kaffe, og dejligt usunde kager fra Føtex. Efter affodring blev der “ro i stalden”, og snart blev der hyggesnakket på tværs af alder og køn. De nye i flokken skulle lige briefes, og der blev nok også delt lidt løgnehistorier fra “gamle dage”. Jeg, som var med i 2019, sad i hvert fald, og overhørte flere, der sagde, “kan I så huske da…”. Det er altid sjovt at mindes gamle dage, og de mange gode ture, vi har været på. Efter en rolig sejlads ramte vi Gøteborg omkring middag, og susede fra borde. Sikken en velkomst vi fik. Der stod nok mindst 200 betjente, og omkring 40 politibiler. Vi blev dog hurtigt vinket videre. 28 gamle gråhårede knallerttosser, og nogle få unge, vakte ikke politiets interesse. Vi udgjorde nok ingen terrortrussel, og vi kunne heller ikke have smuglet 5 gram narko med på de tungt lastede knallerter. Vi kørte gennem Gøteborg, heldigvis mest af cykelstier. Jeg, som ingen stedsans har, er altid duperet af, at nogen kan finde vej i en stærk trafikeret storby. Som altid har vi en førerhund i spidsen af flokken, og 23 sheepdogs i orange veste, som holder styr på os, og undgår, at nogen bliver glemt/farer vild. Turen gik op mod Stenröset Camping tæt ved Trollhättan. Det er en tur på ca. 80 km. Vi holdt pause ved Bohusfæstningen, hvor de fleste købte grillmad. Det var hurtigt og effektivt, rimeligt i pris, og snart gik turen videre opad. Som forventet kørte vi i regn meget af tiden. Dog var stemning og humør højt. Lidt regn kan da ikke ødelægge humøret for en flok glade knallerttosser. Vi nåede campingpladsen sidst på eftermiddagen, og tjekkede ind i hytterne, og folk slappede lidt af, før vi mødtes kl. 18, for at spise aftensmad. Vi travede forventningsfulde op til teltet, hvor vi skulle indtage aftensmaden. Da vi blev bænket, fandt vi ud af, at menuen var… papkartoffelmos, kedelige pølser og kolde pølsebrød. Det kunne da spises, og vi blev mætte, men kartoffelmosen kunne dælme have fortjent lidt smør og fløde. Der blev snakket og hygget med lidt i glasset, men forholdsvis hurtigt tørnede vi ind.

Fredag den 23. August
Fredag skulle vi på tur efter den gode fyldige morgenmad. Og igen var vejrguderne ikke søde. Der blev lovet udbredt regn på samtlige vejrudsigter. Så vi mødte op i regntøj, og for mit vedkommende, grønne affaldsposer på de våde sko, som slet ikke kunne nå at tørre i løbet af natten. Det var nok et ømt syn, men pyt, bare vi kunne olde os tørre. Første stop var Sveriges mindste kirke, som altid er morsom at se. Derefter gik turen videre mod St. Melby, hvor der et teknisk museum. De har en masse sjove gamle retro ting, blandt andet traktorer, motorer, husholdningsmaskiner, gamle radioer osv. Vi var drivvåde, og gik rundt et par timer, inden vi, stadig i regnvejr kørte videre mod Sollebrunn, hvor vi skulle spise på Sollebrunns Gästgiveri. Henrik havde heldigvis reserveret borde, for der var sort af mennesker. Og det tror da pokker, for dagens ret var snitzler med brasede kartofler, salat, brød, suppe, kaffe og lækker kage, for den formidable sum af 120 svenske kr. I danske penge, omkring 80 kr. Det var megalækkert, og både den gode stemning, og det gode mad, fik varmen til at stige, og vi endte rødmossede, og svedige i vores våde tøj. Men sikken en dejlig middag. Meget billig mad er noget vi jyder, sætter pris på. Nu mætte og tilpasse, foreslog Henrik, at vi kørte den direkte vej tilbage, grundet det våde vejr. Sjovt nok, så var der slet ingen protester. Hjemme på campingpladsen kom der hurtigt gang i tørretumbleren. Vi kunne simpelthen ikke få tørret vores våde tøj i de små hytter. Jeg endte med våde strømper, og endnu vådere sko på trods af de grønne affaldsposer, og heldigvis havde jeg en sød værelseskammerat, der venligt udlånte tørre strømper. Da vi gik til spiseteltet var vi måske, baseret på gårsdagen kulinariske udskejelser, knap så forventningsfulde, men heldigvis blev vi glædeligt overrasket. Aftensmaden bestod af flødekartofler, mørbrad og salat. Rigtig god og lækker mad. Derefter hyggede vi i telt og hytte. I løbet af eftermiddagen var det blæst voldsomt op, og både i Danmark og Sverige hørte vi om væltede træer, og flyvske skraldespande. Der kom så voldsomme vindpust, at jeg var lidt utryg ved teltet, og gik tidligt ned i den varme hytte. Dagen efter hørte vi i nyhederne om mange væltede træer. De fire unge mennesker, havde været uheldig med deres telt, der tog vand ind. Så drengene måtte installeres i det store fælleskøkken, og pigerne i vores store følgebil. De tog det heldigvis med godt humør, selvom de brugte megen tid i køkken og på badeværelser. Der går nok lidt tid, inden de får lyst at sove i telt igen.

Lørdag den 24. August
I løbet af natten stilnede blæsten dog af, og da vi stod op lørdag morgen, var der roligt, og det var blandet sol/gråvejr. Efter den gode morgenmad blev vi afhentet af et medlem af Hjärtums mopeddrev, som skulle lave en tur for os. I indbydelsen stod der, at vi skulle starte med kaffe og “Smørgås”, og da vi ikke er så sprogkyndige, havde de fleste spist sig grundigt mætte til morgenmaden. Det var dumt, for da vi ankom til klubbens lokaler, som var en hyggelig lade ved en stor gård, så skulle vi starte med en stor sandwichbolle med russisk salat og kødboller. Undertegnede, som er den eneste dansker ud af 6 mio., der ikke spiser rødbeder, fik et stort problem, for man siger jo ikke til sine værtsfolk, at jeg hader rødbeder. Jeg skrabede dog behændigt den meget rødlilla salat af, og dækkede det med plastikfilmen, og spiste bollen og kødbollerne, som smagte udmærket. Efter den solide “Smørgås” blev vi delt i 2 grupper, og klubbens formand briefede os om regler og dagens program. Jeg, som ikke forstår ret meget svensk, forlod mig på mine klubkammerater, som nok var klogere end mig, men de forstod heller ikke ret meget, men vi fattede dog, at vi skulle på tur, og vi måtte kun køre 30 km/t, og ikke overhale formanden. Vejret var fint og landskabet flot. Vi kørte både på mindre asfaltveje og grusveje, i et ret kuperet terræn, så det blev “lidt udfordrende” for os med mindre knallerter. Som altid i klubben, står drillerierne side om side med hjælpsomheden og fællesskabsfølelsen, så os, der kæmpede os opad på træge usamarbejdsvillige knallerter, fik en hjælpende “fod” af de søde gutter på store stærke knallerter. Tak drenge, I er fantastiske! Tilbage i laden blev vi inviteret på pølser og brød samt sodavand. Vi er i et land med absolut 0 tolerance, så ingen stærke drikke, hvilket er helt FINT. For uden pølser og brød, var der småkager og hjemmelavede “kanelbullar”, så igen blev vi mætte og glade. Vi sluttede af med at formanden for klubben, samt Henrik holdt et par små hyggelige taler, og der blev udvekslet gaver og invitationer. Så kørte vi videre mætte og i mega godt humør over en dejlig dag. Vi skulle ind til Trollhättan, og se det flotte vandfald. Det er et fascinerende syn, når der lukkes op for det brusende vand. Denne gang var der mere vand, end der plejer at være, på gund af den megen regn, så det var spændende at se. Vi kørte op til “Kopparklinten”, hvor vi havde et fantastisk kig udover sluseområde og Trollhättan by. Jeg måtte desværre opleve den ultimative fornedrelse, og på trods af opmuntrende ord, og en hjælpende hånd, så måtte jeg af, og trække min træge Maxi. Det blev selvfølgelig bemærket af samtlige gutter. Heldigvis kan jeg give svar på tiltale, og forresten har min Maxi opført sig usædvanligt godt på denne tur. Jeg har ikke 7-9-13, haft ET ENESTE nedbrud, kørt tør eller skiftet tændrør, så mor er stolt! Det skal dælme også siges, at bakken vi kørte opad, var megastejl. Til gengæld gik det fantastisk nedad. En superdejlig solskinsdag sluttede med is og lidt indkøb, og kl. 18 indtog vi igen spiseteltet. Denne lørdag aften fik vi biksemad, rødbeder og spejlæg. Smagte fint, syntes vi alle, og de 27, der elsker rødbeder, fik mine, og så var alle glade. Vi sluttede aftenen af med hygge i teltet, og der blev delt mange gode historier, og nogle havde lidt flasker med, som vi nippede til. De unge var til bal i et lokale tæt ved, og vi gamle blev også inviteret. Vi ville dog hellere nippe til flasker på campingpladsen.

Søndag den 25. August
Søndag morgen efter morgenmaden, var der oprydning i hytterne, og vi tjekkede ud ved 9 tiden. Det gode vejr i går var gået i glemmebogen, og igen var vi i regnoutfittet, og godt for det, for vi kørte igen i en del byger. Efter 35-45 km kørsel, kom vi efterhånden i sol og dejligt vejr. Igen holdt vi pause ved Bohusfæstningen, og vi fik fyldt mavsen op med lækker grillmad til fornuftige penge. Nu var vejret sådan, at flere havde taget regnbowserne af, og kørte sommerklædte videre. Tæt ved Gøteborg nåede jeg at tænke, at vi havde haft alt vejr undtagen hagl og sne. Så syntes vejrguderne lige, de ville drille os, for pludselig kom den værste haglbyge, oven i købet, mens vi kørte over en højtbeliggende bro. Der gjalt det om at holde godt fast i knallerten. Det blæste og haglede, og vi kunne næsten ikke orientere os. De, der havde smidt regnbukserne, fik snart holdt pause, og fået bowserne på igen. Jeg, der ikke har visir på min styrthjelm, måtte skærme fjæset med hånden, da det føltes, som man fik tæsk med mange små skarpe syle. I god tid nåede vi færgen, tjekkede ind, og kl. 15.45 susede vi ombord. Det har været en superdejlig tur med det sædvanligt gode kammeratskab. Og vejret taget i betragtning, så er jeg sikker på, at vi vil mindes turen i mange år. Heldigvis så tog folk det trælse vejr på en positiv måde, og jeg er squ stolt af, at være en del af en flok mennesker, der har både humør og overskud til at grine af det. Og hvad andet kunne vi gøre? At brokke sig ville jo bare have ødelagt turen for os, og det havde absolut ikke hjulpet på vejrguderne humør. Tak allesammen for en mega hyggelig tur og for jeres gode humør. Ses vi næste år i Sverige?

Bodil Jensen