2024-09-16 - Release Party

2024-09-16 – Release Party

Mandag den 16. September var der Release Party på det nye digitale klubblad i klubhuset. Der var mødt ca. 60 personer op, for at høre mere om de mange muligheder det nye digitale klubblad giver. Klubben var vært ved pølser, kold kartoffelsalat, brød og øl/vand, og det kan da også have haft en medvirkende årsag til det flotte fremmøde. Vi startede med at spise, og Rene Støvring styrede grillen, mens Henrik Bygholm og Lene Møller var i køkkenet og sørgede for kartoffelsalat og brød osv. Tak til jer alle for hjælp i køkkenet. Omkring kl 20 gik vi igang med det, som det hele handlede om, nemlig udgivelsen af vores nye digitale klubblad. Formanden startede med at sige et par ord om baggrunden for beslutningen, hvorefter jeg fortalte lidt om, hvordan man skriver en historie til klubbladet. Med det digitale klubblad er vi jo ikke længere begrænset af et bestemt antal sider, så derfor opfordrede jeg alle til at sørge for, at sende historier til mig, så vi også fremover kan have et stort og flot klubblad. Efter denne opfordring gik jeg videre med at fortælle lidt om de systemer, vi benytter til klubbladet, samt arbejdet med at få disse systemer introduceret, og få noget erfaring med dem. Det har været en stor opgave, men nu er vi heldigvis på den anden side, hvor vi skal til at høste frugterne af det hårde arbejde. Herefter gennemgik jeg det nye digitale klubblad, og viste hvordan man fra klubbladet, kan komme direkte til hjemmesiden og Facebook gruppen, osv. Der var en del spørgsmål til systemerne og klubladet, og det var dejligt at høre, at I udviste interesse i arbejdet, og hvordan klubbladet virker. Omkring kl 20:45 var der nedtælling til udsendelse af klubbladet, og kl 20:45 blev de første klubblade udsendt via E-Mail. Vi var lidt spændt på hvor lang tid det ville tage, og regnede med at det ville tage 5-10 minutter, men det tog mindre end 2 minutter at udsende de 420 E-Mails med klubblad. Vi har 18 medlemmer, som endnu ikke har oplyst deres E-Mail, eller som ikke har en E-Mail, derfor stemmer antalle af udsendte E-Mails ikke med antalle af medlemmer. Det viste sig at der var 15 medlemmer, hvor der var fejl i E-Mail adressen, og de blev alle markeret i systemet som afsendt, men ikke som modtaget. Da jeg kom hjem undersøgte jeg disse 15 lidt nærmere, og kunne se at de alle på en eller anden måde havde et mellemrum i E-Mail adressen (enten foran, bagefter eller inde i E-Mail adressen). Det kan ikke lade sig gøre at have mellemrum i en E-Mail adresse, og det er lidt mærkeligt at sysmetet ikke markerer disee E-Mails som værende ugyldige. Jeg fik rettet alle 15 E-Mail adresser, og udsendt klubbladet igen til disse 15, og i løbet af få sekunder, var de alle afsendt og modtaget. Så nu tror vi på at vi efterhånden har fået styr på alle E-Mail adresser, med undtagelse af de førnævnte 18 medlemmer. Allerede inden at de sidste klubblade var udsendt, havde de første i klubben allerede modtaget E-Mail med klubbladet. Herefter var det tid til kaffe og kage, som klubben også var vært ved.
Tak til Heidi Bygholm for at bage kage. Tak til alle jer, der mødte op denne aften. Det var dejligt at mærke den interesse i udviste for arbejdet og klubbladet.

Redaktøren