2008-09-18 - Classic torsdag på havnen i Hobro

2008-09-18 – Classic torsdag på havnen i Hobro

Så nåede vi frem til årets sidste “Classic-torsdag” på Hobro havn. Paw fra “Den blå fisk” var igen vært ved kaffe og pølser til udstillerne. Der var et rigtig flot fremmøde på omkring 40 biler, og vejrguderne var igen med os. Det var en skøn aften på havnen, og det var en perfekt afslutning på en god sæson på havnen. Mange var henne og sige tak til Paw for kaffen gennem hele sommeren, og pølserne første og sidste aften.
Jeg snakkede med Paw, og han lovede, at der næste sæson ville blive spærret af, så der kun var veterankøretøjer på P-området ved ishytten. Desuden havde han bestilt en større soft-ice maskine, så han kunne følge med efterspørgslen af soft-ice.
Jeg er sikker på, at det bliver med fuld knald, vi starter op igen næste forår.

Henrik