2010-08-11 - Køretur hos Aage og Eva i Fjelsø

2010-08-11 – Køretur hos Aage og Eva i Fjelsø

Aage og Eva havde været så letsindig at invitere os til køretur. Det betød at hele gårdspladsen og et godt stykke af Fjelsøvej, var tæt pakket med veterankøretøjer.
Efter et lille besøg i Aages nyopryddede garage, gik turen mod Hvalpsund af små veje. Hvalpsund er altid et godt sted at besøge. På vej tilbage var vi sikker på, at vi fik regn. Det var jeg ikke så vild med, for jeg havde taget min Heinkel scooter den aften. Vi fik faktisk ikke en dråbe, men vejen var våd det meste af vejen hjem, og vi kørte lige bag regnbygen. Godt arrangeret af Aage! Tilbage i Fjelsø, havde Eva lavet kaffe og brød og dækket op i stuen. Der var fyldt godt op, men der var plads til alle.
Tak for en god tur til Aage og noget godt kaffe og brød til Eva.

Henrik