2010-06-07 – Sydfyn – Mandag og Tirsdag den 7. – 8. Juni
Det gode tørre vejr var nu borte. Til gengæld støvede det ikke mere. Det pissede ned, mens vi pakkede, og de første timer vi kørte. Det tog godt nok toppen af det sjove, men heldigvis stoppede det igen lige over middag, og solen kom frem og tørrede bilerne igen. Vi skulle have vores sidste overnatning, og denne gang var det på Hotel Sixtus i Middelfart. Det er et rigtig lækkert hotel lige ned til vandet. Super flot sted og dejligt at vågne op til et lækkert morgenbord næste dag.
Tirsdag den 8. juni.
I dag var det hjemrejse. Vi rullede stille og rolig nord på og sluttede med at sige pænt tak for godt selskab hos Henrik og Pia i Møldrup. De skulle jo leveres, da de stadig var med som hittegods hos Arne og Inga.
Tak til alle for en super oplevelse.
Tak til arrangørerne for en fin tur og et godt initiativ.