2010-06-03 – Sydfyn – Torsdag den 3. Juni
Vejret var i top da vi mødtes i Haderslev. Vi kørte i to grupper til Haderslev. De mere friske biler, Jette & Lars i Ford Consul Capri, Pia & Henrik i MGC og Lone & Vagn også i MGC. Anden gruppe var de mere “rolige” biler, Inga & Arne i Chevrolet 1941, Elin & Villy i Chevrolet 1931, Linda & Hjalmar i Ford A Pheaton, Bente og Anders Peter i Mercedes 250C og Henrik, Emilie og Ida i Fiat 600 Multipla.
Vi skulle mødes på havnen, hvor vi spiste middagsmad sammen, inden turen gik videre mod grænsen, hvor vi tankede lidt proviant til turen. Turen gik videre langs Flensborg fjord til Gråsten og Sønderborg til turens første overnatning på Naldmose Camping i Fynshav. Vi kom på plads i hytterne og fik aftensmad og hygge inden vi gik i seng. Vi skulle tidlig op næste dag.