2013-08-23 - Weekend i Vendsyssel

2013-08-23 – Weekend i Vendsyssel

Pia og Henrik havde igen inviteret til vores årlige weekendtræf på Grønhøj Camping i Vendsyssel. Vi var ca. 25 personer, der mødtes denne sensommer weekend. Nogle var allerede tage af sted om onsdagen, men de fleste af os ankom i løbet af fredagen. Fredag eftermiddag gik med hygge og grillaften.
Lørdag stod på køretur til Hirtshals. På vejen lagde vi vejen forbi et glaspusteri, og tilfældigvis lå der også en bilforhandler med en fin knallertsamling. Der var desværre lukket, så vi håber lidt på at vi kommer forbi igen en anden gang. I Hirtshals skulle vi besøge en veteranlastbilklub. Der spiste vi vores frokost, og så deres værksted. De fortalte også om deres klub, der har omkring 100 medlemmer. De fleste er mere med på det sociale plan, med snak og hygge til klubaftner. I deres værksted er nogle af dem i gang med at sætte en anhænger i stand lige nu. Turen til og fra Hirtshals gik af små skønne veje, og vi kom igennem nogle flotte områder og selvfølgelig også kystveje. Lørdag aften var der igen gang i grillen og hygge i teltet.
Tak til alle for endnu en dejlig weekend i det Nordjyske.

Henrik