2014-07-26 - US Car Camp i Øster Hurup

2014-07-26 – US Car Camp i Øster Hurup

Fra mandag den 21. juli til søndag den 27. juli var der US Car Camp i Øster Hurup. Jeg besøgte træffet lørdag aften, og der var lige som sidste år rigtig mange biler. Der var både nye og gamle amerikanere, men heldigvis var størstedelen klassiske eller veteran. I år havde de fået ryddet op i buskadset omkring søen, og søen var blevet renset op, så det var blevet rigtigt fint. De havde også udvidet pladsen, så der var plads til endnu flere, og det var godt, for udvidelsen var allerede næsten fyldt op. Efter nogle timer var det blevet tid til at få noget at spise, og på pladsen var der et rigt udvalg af forskellige retter. Vi fik det timet således at vi spiste samtidig med at kåringen af træffets bedste bil blev kåret. Efter endnu en rundtur på pladsen mødte vi Pia og Bruno i det store telt, hvor de fik noget at spise. Vi satte os og fik en fadøl, mens vi snakkede. Efter nogle hyggelige timer kørte vi hjem igen.

Redaktøren