2015-05-23 - Udstilling ved Knaberfesten i Aalestrup

2015-05-23 – Udstilling ved Knaberfesten i Aalestrup

Lørdag den 23. maj var vi inviteret til at udstille vores biler i forbindelse med Knaberfesten i Aalestrup. Vi mødtes ved klubhuset inden udstillingen. Vi mødtes kl. 10:45 ved klubhuset, hvor formanden gav instrukser om, hvordan vi skulle parkere på festpladsen. Kl. 11:00 kørte vi fra klubhuset mod festpladsen i den anden ende af byen. Da vi ankom var der lidt panik, da pladsen vi skulle parkere på, var afspærret, og der gik lidt tid inden man fandt nogen, der kunne flytte den traktor, der var en del af afspærringen. Imens holdt vi alle i en lang række, der nåede helt op til Vestergade. Nogle minutter senere fik vi bilerne parkeret i henhold til Henriks instrukser. Det blæste lidt, så det varede ikke længe inden vi fandt en lille krog, hvor vi kunne sidde i læ for vinden. Knud Jakobsen var noget modig med parkeringen af sin Volvo, og havde slet ikke set skiltet med indsamling af gammelt jern. Det var først da nogen gjorde ham opmærksom på det, at han slog ud i et stort grin. Alle os, der kender Knud, ved at han sagtens kan tage noget sjov, så der blev ikke sparret på vittighederne. Som tak for deltagelsen fik vi et måltid mad i teltet, samt en øl eller vand.

Redaktøren