2021-02-07 – Nyt køkken i klubhus
Det har i mange år, ja faktisk altid, været et problem med det lille køkken vi havde i klubhuset. Jer, der har set det, ved, hvad jeg mener. J Det var naturligvis værst, når der var 73 til spisning, og opvasken kom ud i køkkenet, mens vi også skulle have kaffen klar. Det var en udfordring, må jeg sige. Efter vores sidste arrangement i efteråret, Stegt flæsk, sad jeg og talte med Eva bagefter. Jeg luftede tanken om at flytte køkkenet ind, hvor vi havde vores “bibliotek”. I Biblioteket havde vi en sofa, et par lænestole og en masse gammel litteratur. Det blev desværre aldrig brugt, så savnet ville efter min vurdering ikke blive så stort. Der er, som mange af jer ved, ikke langt fra tanke til handling, så jeg tog en rask beslutning få dage efter, og gik i gang med ombygningen. Vi skulle jo alligevel ligge stille hele vinteren, så det var fint at udnytte ventetiden med denne forbedring af klubhuset. Jeg fik bestilt et køkken hos IKEA, fandt en ovn, emhætte og et par nye køleskabe, og så var det ellers bare med at komme i gang. Det gamle køkken er blevet lavet om til en lille hyggestue, med en sofa og en enkelt stol. Her kan man trække ind, hvis man gerne vil snakke i rolige omgivelser. I det rum blev der også plads til et par store skabe, så nu er alt rengøring med mere samlet ét sted.
Nogle af vores medlemmer ville gerne hjælpe, så jeg fik hjælp af tømrer Birger Tollestrup Jensen, der arbejder ved Justesen Tømrer- og snedkerfirma, Hans Kristian Skjærlund Nielsen, der har Bojsen El, og Mikael Sadolin, der har Arne Bach Pedersen VVS – Tak for jeres hjælp!
Jeg er sikker på, at vi får rigtig meget glæde af det nye køkken, og især køkkenhjælperne vil nok sætte pris på de bedre arbejdsforhold.
Henrik Bygholm