2022-07-13 – Køretur fra Redsø
Jeg havde glædet mig til denne tur, fordi jeg havde fri, og vi havde en babysitter derhjemme, som gjorde, at jeg kunne tage fruen med i stedet for sønnen. Det er ikke fordi hans selskab fejler noget, men det er sjældent, at fruen har muligheden for at komme med på nogen af klubbens ture. Jørgen og Tina havde inviteret til turen, som startede på deres adresse i Rostrup, Nordøst for Hobro. Fruen og jeg kørte i god tid, og da vi ankom havde jeg dårligt nok hoppet ud af bilen, før en af deltagerne spurgte om ikke jeg havde glemt noget. Han refererede selvfølgelig til min søn, som ellers altid er med i Corvetten. Efter at alle var ankommet, og havde hilst pænt på hinanden, bød Jørgen velkommen, og fortalte lidt om ruten, som vi skulle køre. Til sidst spurgte han, om nogen ville skrive et par ord om turen til klubbladet. Efter noget der lignede et minuts stilhed efter et dødsfald, begyndte det at blive lidt pinligt, så jeg rakte modvilligt hånden op og sagde, at jeg nok skulle. Så begyndte jeg straks at tage billeder, og fik instrueret fruen i at holde øje med gode billedmuligheder under køreturen. Der skal jo gode billeder til en god artikel. Kenneth bliver jo så glad, når han får en mail med en artikel, og tilhørende billeder til bladet. Da vi havde haft træffet til Knaberfest i Aalestrup, fik jeg lidt af en dårlig oplevelse, idet jeg ikke selv kunne køre derfra grundet nogle nedslidte baghjulslejre, og bilen måtte hentes af autohjælp og køre ”the ride of shame” på en vogn, hvorefter den tilbragte små to uger hos mekanikeren, og gav mig en grim og uventet økonomisk overraskelse. Men sådan er det med gamle biler. Som den gode Ib Høj fra klubben fortalte mig den anden dag, så glemmer vi nogle gange, hvor gamle de biler egentligt er, og kører dem, som om de var moderne biler. Så jeg kørte nu med lidt æresfrygt efter hændelsen i Aalestrup. Heldigvis havde jeg en rigtig god oplevelse til klubbens 20 års jubilæum, med en rigtig god tur til Løgstør, så jeg havde fået blod på tanden igen. Nå, tilbage til emnet. Turen var godt planlagt igennem noget flot og kuperet terræn. Den gik på de små, men gode, snoede veje og tog en lille times tid før vi ankom til pausestedet ved den flotte Madum sø. Der holdt vi inde på parkeringspladsen, hvor Jørgen åbnede bagagerummet til hans lyseblå Morris Minor, hvor alle kunne forsyne sig med en øl eller sodavand, samt lidt slik, imens de kunne hyggesnakke. Der var biler og motorcykler nok til at fylde hele parkeringspladsen op, på trods af, at vi parkerede tæt, og i to kolonner. Kørehastigheden havde været fin. Corvetten har det med at blive varm og hidsig, hvis der bliver holdt stille for længe, eller kørt for langsomt, men det var ikke tilfældet denne dag. Jeg slukkede straks motoren, hver gang vi stoppede, og det var faktisk slet ikke nødvendigt at stoppe, fordi folk holdte sig fint i flok. Vi mødte nemlig sjældent andre trafikanter på ruten, så det gik faktisk fint derudad. Efter et kvarters pause ved søen, gik turen mod syd, igen igennem noget flot terræn, denne gang i aftensolen, og da klokken var ca. ni, var vi igen i Redsø i Jørgen og Tinas garage, som var dækket op med borde/stole til alle, og forsynet med kaffe og tre slags kager, samt is. Garagen er flot og indbydende, om end lidt rodet. Det er i hvert fald den type garage, hvor man får lyst til at gå ind, og få lavet noget ved bilen, selvom den ikke rigtig fejler noget. Vi hyggesnakkede og fik opfyldt dagens sukkerkvote. Da klokken nærmede sig ti, begyndte folk at sige pænt farvel til hinanden og køre hjemad. Jeg glæder mig altid til hjemturen efter sådan en begivenhed, hvor bilen kan få lov til at strække benene efter at have kørt langsomt i nogen tid.
Mange tak til Jørgen og Tina for en god oplevelse, og ikke mindst deres store gæstfrihed. Vi glæder os til næste gang.
Stephen Galea