2024-08-29 - Autoparts

2024-08-29 – Autoparts

Den 29. August var Aalestrup Classic igen inviteret til Grill hygge hos Au2parts i Aars, og der var vi nogle stykker, der havde fundet over. Solen skinnede og der var varmt, så det var en perfekt dag til sådan et arrangement. Vi var 13 biler, og nogle motorcykler og knallerter, så der var da lidt at kigge på. Der var også nogle af deres leverandører på pladsen, så man kunne få sig en snak med dem, hvis man havde noget man ønskede svar på. Dinitrol, hvis man skulle have en undervognsbehandling. Blåkläder, hvis man skulle have noget nyt arbejdstøj. JBM var der også med en masse værktøj og værktøjsborde, og så var CS Maskiner der med robotplæneklippere. De havde alle nogle gode tilbud og rabatter, så man kunne sagtens gøre en rigtig god handel. Når man havde kigget på det hele og handlet lidt, så stod grill-mesteren klar med de gode grill-pølser til os, og vi kunne få øl eller sodavand dertil. Det var rigtig lækkert, og folk nød det, i det gode vejr. Tak til Au2parts for et rigtigt hyggeligt arrangement.

Anita Laursen