2024-06-08 - Udstilling til Gedeskæg fest

2024-06-08 – Udstilling til Gedeskæg fest

Aalestrup Classic var blevet inviteret til at udstille nogle køretøjer til Gedeskægsfesten i Gedsted. Det var der desværre ikke ret mange, der benyttede sig af, for der var kun 4 biler og 1 lastbil. Det kan måske skyldes vejret, for det regnede ret meget den dag. Os, der var mødt op, havde dog nogle hyggelige timer. Vi ankom kl. 11.00 og kl. 11.30 var der gratis sildebord til alle. Det var der en del, der gerne ville have, for der kom flere folk i teltet. Der blev snakket lystigt imens man spiste, og så kunne man ellers hygge sig bagefter. Ville man ud i regnen kunne man gå over og kigge på gadefodbold, men det var der ikke så mange, der gjorde. Der var heller ingen børn på de mange hoppeborge. Det var rigtig synd, for der var rigtig hyggeligt oppe ved hallen. Inden vi kørte hjem begyndte de at grille kamstege til aftensmaden, og de havde mange stege over bålet. Tak for et godt arrangement, vi håber på bedre vejr næste år.

Anita Laursen