2021-10-03 – Løvfaldstur
Jeg kan virkelig ikke lide regnvejr, men jeg elsker kage. Tiden ville vise om jeg elsker kage mere, end jeg hader regnvejr. Dagen før Løvfaldsturen var vi til stumpemarked i Aars. Vejret var faktisk rigtig fint og tørt den dag (klart, det var min fødselsdag), men vejrudsigten så ikke lovende ud for den næste dag, hvor vi skulle ude og køre. Jeg blev ved med at håbe, at meteorologerne, som så mange andre gange før, tog fejl af vejrudsigten for søndagen. Deres job består trods alt af gætværk, baseret på nogle prognoser, som et computerprogram spytter ud. Eller hvad? Til min ærgrelse havde meteorologerne ret med hensyn til regnvejret. Vi skulle mødes i klubben ved 12-tiden. Sidst på formiddagen begyndte det med finregn, som tog til, og blev til regulær regn. Spørgsmålet var nu om jeg skulle udsætte min bil for det våde element. Min trofaste følgesvend i bilen, min femårige søn, havde glædet sig meget til turen, og ikke mindst til kagerne, som jeg havde fortalt ham om. Jeg ville også gerne støtte arrangementet, så jeg besluttede mig tøvende for at deltage. Vi kørte til tankstationen i Aalestrup og en plovmand senere, var vi klar til at fortsætte mod klubhuset. Jeg forventede, at det kun var de mest ivrige, der ville dukke op, grundet det elendige vejr. Til min overraskelse var det næsten ikke til at parkere på Vandværksvej. Rigtig mange var mødt op. Faktisk så mange, at da formanden skulle fortælle os om ruten oppe i klubhuset, nævnte han, at vi aldrig før havde været så mange inde i klubhuset på én gang! Vi skulle nordpå via Østerbølle og Farsø, en tissepause i Trend, og så skulle vi ind i landet tilbage mod Aalestrup og kagerne. Ruten og landskabet fejlede bestemt ikke noget, hvis bare man kunne se det for regnen. Undervejs kørte vi igennem en del små landsbyer, endda igennem golfbyen Gatten, som jeg ikke anede eksisterede. Der var faktisk en del, der spillede golf i det vejr. De veje, som vi kørte på, fejlede heller ikke noget. De var en god blanding af små og halvstore landeveje. Vi havde nogle flinke motorcyklister med, som sørgede for, at ingen faldt fra, når der var rødt lys, kryds, eller andre ting, som gjorde, at nogle måtte stoppe, imens de andre kørte videre. Stor tak til disse motorcyklister. Da min søn spurgte for 527. gang om vi snart var fremme ved “kagestedet”, var vi nået til Aalestrup ved rundkørslen med den store cykel i. Han kunne godt kende stedet, og kunne næsten regne sig frem til, at destinationen var nær. Da vi drejede af fra hovedvej 13, skulle vi blot køre knap halvanden km på en gruset/mudderet vej til Lille Restrup Hovedgård, hvor personalet var klar til at tage imod os. Bilerne blev parkeret nogenlunde efter planen, og jeg ærgrede mig over at se begge sider af min bil dækket med mudder. “De kager har bare at være gode” tænkte jeg. Og det var de også! Faktisk så gode, at de var hele turen værd. Bordene var dækket, kaffekanderne var fyldte, og kagerne var fremme. Min dreng havde ikke noget imod, at skulle stå i kø to gange for at få en ekstra runde kager. Han var en glad dreng! Vi var nogle af de første til at smutte. Efter to omgange kage frygtede jeg det efterfølgende sukkerchok, så jeg besluttede mig for at køre, inden han begyndte at kravle på væggene.Vi kørte en omvej igennem nogle våde veje, med vilje, i håb om, at mudderet ville blive vasket af. Og måske også fordi jeg ville have motoren op i omdrejninger. Lyden af en V8’er er en del af oplevelsen ved sådan en bil, og det skulle jeg ikke snydes for, når nu vi havde kørt bilen i næsten to timer i lave omdrejninger. Vi kørte direkte i garagen, hvor jeg brugte en time på at tørre bilen af, og efterfølgende gulvet, men det var det hele værd.
Tak for et godt arrangement og vi glæder os til det næste.
Stephen Galea
Søndag den 3. Oktober skulle dette års Løvfaldstur afvikles og denne gang for både biler, motorcykler og knallerter. Vejrudsigterne blev nærstuderet og i ugen op til, havde vi ustadigt vejr og vejrudsigten for søndag den 3. lovede masser af regn, samt blæst. Så det var med en vis spænding, at jeg kiggede ud af vinduet om morgenen, og jeg til min glæde så, at der kun var småregn, og at blæsten heldigvis havde lagt sig. Så da jeg startede fra Østrup, var det iført regntøj, som jeg troede var tæt, samt masser af tøj. Regnen tiltog dog i løbet af formiddagen, så da jeg nåede Aalestrup, var jeg faktisk allerede våd, men når man bor i Danmark, så skal man forvente regn på denne årstid. Heldigvis havde langt de fleste af de ca. 130 tilmeldte trodset regnvejret, og som altid, mødte folk op med højt humør og en positiv indstilling. Der blev trangt foran klubhuset og værkstedet, for vi stod og krøb i ly for regnen. Det var tydeligt, hvem der skulle køre knallert/motorcykel, og hvem der skulle køre bil, for nogen stod afslappet i bukser og t-shirt/trøjer, og så var vi en del, der stod i regntøj, halstørklæder, vanter, store støvler og så videre. Som pædagog plejer jeg at sige, at der er ikke noget, der hedder dårligt vejr, kun dårlig påklædning, og eftersom jeg nok var den, der var vådest idag, var min påklædning åbenbart rigtig dårlig. Nyt regntøj står vist på ønskesedlen til jul. Vi var ca. 22 – 24, der skulle køre knallert, og vi blev sendt afsted med førerhund Rene Støvring i spidsen og Allan som “bagmand”. Vi kørte mod Gl. Hvam, og videre mod Ettrup, hvor vi på forhånd havde fået at vide, at grusvejen kunne være lidt træls, og jeg skal hilse og sige, at vi fik lidt udfordringer. Det var en meget hullet og mudret grusvej. I begyndelsen forsøgte jeg, at køre min nyvaskede og nypudsede Puch udenom vandpytterne, men efter kort tid var vandpytterne så store, at man ikke kunne køre udenom dem. Det var bare fuld fart igennem, og så holde tungen lige i munden. Men det gik og alle kom sikkert “i land“. Der var en enkelt, der måtte ned i mudderet, men heldigvis var humøret og gåpåmodet stadig højt. Efter Ettrupvejen kørte vi mod Fjelsø og videre mod Aalestrup, hvor vi holdt en kort pause ved klubhuset, inden vi kørte videre af Højslev Møllevej, og over Guldager, hvor vi desværre lige havde et kort stop, da Bjørn døjede med luft – altså i dækket. Han fik en nødreparation, og så kørte vi videre mod Aalestrup, hvor vi kørte ad Himmerlandstien de sidste 500 meter, inden vi nåede Lille Restrup Hovedgård, hvor vi skulle mødes med bil/MC folket til kaffe/kagebord. Da vi ankom til Lille Restrup fik vi linet knallerterne flot op, for samtidig med, at der var kaffebord derude, var der også noget markedhalløj, så der var masser af folk. Som sædvanlig blev vores knallerter, biler og motorcykler beundret og snakken gik. Det er altid hyggeligt, at snakke med folk, og selvfølgelig også få ros for vores flotte køretøjer. Da biler og motorcykler var ankommet og linet op, gik vi ind til det lækre kaffebord. Det var supergodt. Dog stod vi en del i kø, men det kan nok ikke undgås, når der kommer ca. 130 sultne folk på en gang. Efterhånden fik vi tømt fadene, og jeg tror, at de gik tør for rigtig meget, men vi var dælme også sultne og kaffetørstige. Men pyt, mon ikke alle blev mætte og fik drukket en masse kaffe. Det var godt, at komme hjem og få skyllet mudder og grus af Puch’en, og få smidt alt det våde tøj og komme ind under et “bedstemortæppe”, og få skruet op for varmen. Tak for en hyggelig dag med de sædvanlige drillerier og gode historier. Som altid har vi et supergodt fællesskab på tværs af alder og køretøjer.
Tak til Hr Bygholm for ide til kaffebord og tak til Rene og Allan for at I holdt styr på os. Tak til alle deltagere for godt humør og en positiv indstilling, selvom vejrguderne ikke var i deres bedste humør i dag.
Bodil Jensen
PS: På grund af vejret har vi desværre ingen billeder fra selve knallertkøreturen.
