2020-09-27 – Turen går til Strøjer

Svend Ejlskov og Bruno Hannesbo Rasmussen, havde fået den fremragende ide, at Aalestrup Classic Bil & MC Klub skulle besøge den store bilsamling, Strøjer Samlingen, ved Assens på Fyn. Det var der godt et halvt hundrede stykker, der benyttede sig af. Vi mødtes ved den første rasteplads efter Vejlebroen, Skræup, kl. 09.00. Her havde Bruno, Pia Keldahl Knudsen og Svend rundstykker og kaffe med til os. Derefter gik turen mod Assens. Det var lige fra start en spændende oplevelse. Støjers indgangsparti er bygget så det står skævt, så øjnene og balancenerven var ikke helt enige om, hvad der var op og ned. Det var noget specielt at stå der og blive svimmel. Kort efter vi var mødt op, kunne vi høre, at der blev startet en kraftig motor op, og kort efter kom Jørgen Strøjer kørende i en flot Ferrari, sammen med en dreng. Jeg ved ikke hvem af dem der nød turen mest, for de strålede om kap i bilen. Efter en lille opvisning på græsset, kom Jørgen hen og begyndte at underholde. Den mand kunne godt blive stand-up komiker. Trods hans 72 år, er han fyldt med energi, godt humør og god humor – sikken en person! Han var en oplevelse i sig selv. Jørgen Strøjer har finansieret sin sjældne bilsamling gennem familiens livsværk, Strøjer Tegl, der har gjort ham og familien til mangemillionærer. Strøjer Tegl er grundlagt i 1874, og Jørgen Strøjer er 5. generation, men de er i gang med et generationsskifte til 6. generation, idet Jørgens sønner, Christian og Joachim, er med i firmaet, og er ved at overtage. Vores guider var også rigtig gode og de kunne virkelig de forskellige historier bag de mange biler, og i det følgende vil nogle af dem blive fortalt. Der er omkring 110 biler i samlingen, dertil kommer et par stykker, som Jørgen har til at stå hjemme hos sig selv, og et par stykker, som er udlånt til museer. Lige indenfor døren stod en Bugatti Veyron, som er udstyret med en 8 liter W16 turbomotor med hele 1001 hk. Det er verdens hurtigste gadebil, det vil sige et køretøj, som overholder lovens krav til almindelige biler for indregistrering. Rekorden er på hele 431 km/t, og blev sat på en lukket bane. Det engelske bilprogram “Top Gear” testede denne bil, og Jeremy Clarksom udtalte at hvis denne bil fik fuld gas, så ville dækkene være slidt op efter 52 minutter, men det var ikke noget problem, for tanken ville være tom efter 12 minutter! Bilen accelerer i øvrigt fra 0-300 km/t på 16.7 sekunder (0-100 km/t: 2,5 sek, 0-200 km/t: 7,3 sek)! Næste bil var en Mercedes SLR, som selveste Sterling Moss og Dennis Jenkinson, havde kørt og vundet racerløbet Mille Miglia i i 1955. Det var et meget hårdt løb, og en af grundene til at de vandt, var, at de havde opfundet en lille kasse med to ruller, hvorpå der var et papirstrimmel med beskrivelse af ruten, så codriveren kunne oplæse ruten for chaufføren, så han vidste hvilke sving, der kom. Denne geniale opfindelse var med til at sikre dem sejren. Aston Martin DB 5 er jo nok mest kendt for sin medvirken i diverse James Bond film. Denne har dog ikke medvirket i nogle af filmene, men var ombygget, så den kunne skifte mellem 3 forskellige nummerplader, og så havde den “maskingevær” gemt bag positionslygterne, som ved hjælp af en luftnøgle kunne få det til at lyde, som om den skød rigtigt. Denne bil har en værdi på omkring 5 mio. kr. Hvis man har hang til store amerikanske brandbiler, så kender man nok mærket American La France. I perioden 1873 til 2015 har firmaet produceret brandslukningsudstyr og redningskøretøjer, og i årene 1903 til 1925 supplerede man produktionen med ca. 5.000 biler. Bilerne fra American La France har altid skilt sig ud fra andre bilmærker på grund af deres størrelse. Chassisramme og motor var direkte hentet fra brandbilerne, og udrustet med et roadster karrosseri, fik man en række voldsomme personbiler. I starten af firmaets historie var det blandt andet dampdrevne brandslukningspumper og hestetrukket udstyr, som blev produceret, men fra 1903 og frem udvidede man målgruppen af kunder, ved også at tilbyde civile biler. I første omgang var bilerne udstyret med en firecylindret motor på 9,5 liter og ca. 50 hestekræfter. Senere hen tilbød man en 6 cylindret 14,7 liters motor på mellem 105 og 125 hestekræfter. Bilerne var alle med kædetræk til baghjulene, og med bremser der også kun virkede på baghjulene. Jørgen Strøjer fortalte at han have kørt omkring 100 km/t i denne på motorvejen omkring Odense. Det kunne den sagtens, men det rystede en smule i rattet, så det var ikke noget han ville anbefale! De næste biler vi kom til, var 3 biler, der alle havde noget til fælles, men spørgsmålet var hvad. Det drejede sig om en Fisker Karma, en BMW Z8 og en Aston Martin (vistnok en V8 Vantage). Det de havde til fælles var, at de alle var designet af den berømte danske bildesigner Henrik Fisker, der har arbejdet for både BMW og Aston Martin, inden han startede sit eget bilfirma opkaldt efter ham selv. Herefter kom vi ind i Ferrari afdelingen og hvilket syn. Der stod den ene Ferrari efter den anden. Der stod blandt andet en F40, som koster mellem 7 og 11 mio. kr, en Testarossa, som koster ca 1,5 mio. kr, og resten af dem koster omkring 600.000 – 700.000 kr. stykket. Herefter kom vi tilbage til indgangen, og her fik vi historien om Zenvo, der er en dansk produceret bil. Bilen, der har været med i Top Gear, er den eneste Zenvo med manuel gear, og det skyldes at Jeremy Clarkson (vært på Top Gear) ikke er glad for sekventiel gear, så derfor besluttede folkene bag Zenvo at bygge et eksemplar med manuel gear udelukkende til brug i Top Gear. Dens medvirken i Top Gear fik desværre ikke nogen lykkelig afslutning idet der gik ild i en kølerblæser, og det endte med at den fik en dårligere omgangstid end en Ford Focus ST. Vores guide påpegede at, hvis det var sket for en af det store bilfabrikker (Ferrari, Lamborghini eller Porsche), så var billederne af den brændende bil aldrig kommet ud, men fordi det bare var et lille dansk firma, så havde Top Gear ingen problemer med at vise billederne af den brændende bil. Bilen blev genopbygget, og har været ejet af Lars Larsens søn Jakob Brunsborg, inden Strøjer fik fingrene i den. Næste bil var Jens Winters Le Mans racer, som han kørte på Le Mans i 5 år. I 1986 gennemførte han som den første dansker på en samlet 11. plads, og en flot anden plads i gruppen C2. I forbindelse med Le Mans løbet i 2020 var Jens Winter på besøg hos Strøjer, hvor der blev lavet et indslag, hvor han fortalte om at køre Le Mans i 1980erne. Et fint indslag. Herefter kom vi over til Lamborghinierne, hvor der blev fortalt om Lamborghini Miura 50, som er en jubilæumsmodel, som kun er lavet i 50 eksemplarer. Man skal ansøge om at få lov til at købe en, og Jørgen Strøjer var heldig at blive godkendt til at købe en. Guiden fortalte at bilen nok er steget 1 – 1,5 mio. kr siden Jørgen købte den. Inden vi gik i værkstedet, kom vi lige forbi en Bugatti Aerolite, som efter min mening, er en vandvittig flot bil. Den er udstyret med en 8 cylindret rækkemotor på 3,3 liter med ca. 135 hk. På værkstedet stod blandt andet en Porsche Carrera GT, som også kaldes “The Widow Maker”, da den er meget svær at køre, og derfor har været årsag til, at flere er blev slået ihjel i sådan en. Mest kendt er nok den amerikanske skuespiller Paul Walker, der har været med i flere af “Fast and Furious” filmene. På værkstedet stod også en Mercedes AMG, en Bugatti og en Buick. Herefter gik vi over i den anden afdeling, hvor de, blandt mange andre biler, havde alle de kongelige biler stående. Dem vender vi tilbage til, for først kommer lidt fortællinger om Rolls Royce. Først en lille sjov detalje, som mange Rolls Royce biler har, nemlig at man for at kunne åbne motorhjelmen, først må dreje kølerfiguren, da der ellers ikke er plads til vingerne. På nye Rolls Royce kører figuren ned, når man låser bilen, og dette sker også, hvis man forsøger man at brække den af, for at stjæle den. Denne Rolls Royce var også meget speciel, da den var ombygget til venstrestyret, hvilket betød at man havde vendt motoren 180 grader, da der ellers ikke ville være plads til ratstammen. Prøv at tænke på hvilke udfordringer det giver! Den næste Rolls Royce havde også en sjov historie. Ham der i sin tid renoverede den, havde ikke forinden afklaret med konen, at han skulle i gang med sådan et projekt, så da han fortalte hende det, sagde hun, at hvis han gik i gang med det, så flyttede hun. Hertil svarede han bare, at det forventede han, at hun ville sige, så han havde allerede lavet en aftale med sekretæren, om at hun flyttede ind om 14 dage. Rundviseren kunne i øvrigt oplyse at sekretæren stadig boede hos ham. Herefter nåede vi til historierne om de kongelige biler. Først lidt om Bentleyen med nummerplade “Krone 121”. Dronningens biler har altid haft “Krone 121”, fordi hun til hendes 18 års fødselsdag fik en Volvo Amazon 121. Bentleyen er meget rummelig, og der er meget langt fra bagsædet og frem til ryglænet på forsæderne, hvor askebægeret er placeret. Dette gav Margrethe problemer, da hun døjer med rygproblemer, så hun bad om at få placeret et askebæger i døren. Bentley ville ikke montere askebæger i døren, da det ville give problemer med den indvendige åbningsmekanisme i døren. Dette mente hoffet ikke var noget problem, da døren altid blev åbnet udefra for majestæten. Men Bentley ville stadig ikke lave det, så det endte med at en Teknisk skole blev kontaktet, hvorefter de lavede askebæger i døren. Kong Frederiks bil stod ved siden af, og også her var der meget at fortælle. For mange år siden kørte den med Margrethe i forbindelse med åbningen af et eller andet på Fyn, og hun pointerede at bilen, havde den forkerte farve og indtræk. Dette blev efterfølgende undersøgt hos Bentley, og det viste sig at dronningen havde ret. Bilen blev omlakeret og fik nyt indtræk i de rigtige farver. 25 år senere skulle den igen køre med dronningen, og denne gang var hun tilfreds med farverne, men sagde, at monogrammet på bilen var forkert. Dette blev dog ikke lavet om. Det hører også med til historien, at denne bil er højrestyret, og det var der en ganske særlig grund til. Kong Frederik yndede nemlig at køre selv, og så undgik man at han skulle stige ud på kørebanen, når han skulle ud af bilen. Da Frederik døde besluttede Ingrid, at ingen anden skulle have lov at køre bilen. Ikke engang Prins Henrik fik lov til det, så den blev bare sat hen. Strøjer fik lov at have den i samlingen, men fik ikke lov at købe den. Pludselig blev bilen hentet, fordi den var solgt. Strøjer blev sur, fordi man ikke havde hørt ham, om han ville købe den, men det lykkedes ham at købe den af den nye ejer. Han mente at den hørte til i hans samling, når den nu havde stået der i så mange år. Den næste vi nåede til var en Alvis, og da vi havde Inga og Arne Bach Pedersen, der også ejer en Alvis, med på vores hold, så var der lidt ekstra snak omkring denne bil. Dette eksemplar var meget speciel, da den havde speederen i midten. Jeg tænker at man skal være ekstra opmærksom, når man kører sådan en bil. Herefter var rundvisningen ved at være slut, og vi gik tilbage til de andre. Det var virkelig imponerende at se de mange flotte køretøjer. De var alle i super velholdt stand og meget specielle. Det er biler som almindelige mennesker aldrig kommer i nærheden af, men det var spændende at se dem. Vi var også så heldige, at vi fik en rundvisning af Jørgen Strøjer på Teglværket, hvor de laver ca. 150.000 mursten om dagen, 365 dage om året, hvilket bliver til ca. 60 mio mursten om året. Men på trods af dette, kan de ikke følge med efterspørgslen. Vi måtte ikke tage billeder inde på fabrikken, så det må I tænke jer til. Efter rundvisningen ville Jørgen lige starte den gamle American La France op for os. Det var en oplevelse at høre den store 14,7 liters 6 cylindrede motor. Herefter blev Jørgen Strøjer ved med at snakke, og selvom han flere gange pointerede, at nu skulle han altså hjem og slå græs, så havde han lige en historie mere i ærmet, som han ville dele med os, og vi var klar til at lytte! En af historierne, han fortalte, var, at han havde så mange mursten på lager, at han var blevet nødt til at hyre en bodyguard, fordi han var så stenrig. Det var en virkelig god og spændende dag.

Stor tak til Svend og Bruno for initiativet, og tak til alle I andre, for at være med til, at vi fik en god dag sammen. Også en stor tak til Jørgen Strøjer for at åbne udstillingen for os, og for hans måde at være på. Naturligvis også en stor tak til vores 2 guider, de gjorde et fremragende stykke arbejde.

Formanden og Redaktøren