2019-01-09 – Klubaften 9. Januar – Film om Weekend i Vendsyssel
For første gang i længere tid fik Louise og jeg taget os sammen til at tage til klubaften. I aften skulle vi se film/billeder fra turen til Grønhøj i 2018. Kenneth havde stået for filmen, hvilket var rigtig fantastisk sat sammen, som med alt andet han har med at gøre. Jeg talte at vi var 44 fremmødte. Der var gratis kaffe og brugsens de bedste småkager. Else havde taget hjemmebagte småkager med, og det skal siges at de slog brugsens med flere længder. Efter filmen var der hjemmebagt kage, som Jytte og Jørgen havde med, som tak for opmærksomheden ved deres guldbryllup i december. Der blev grinet, fortalt røverhistorier (måske var nogle af historierne gode nok J), udvekslet teknisk viden og gode ideer. Tak til Kenneth for filmen, Else for hjemmebagte småkager og ikke mindst Jytte og Jørgen for lagkage og muffins.
Tusind tak for en hyggelig aften.
Louise og Rasmus