2018-09-01 – Flyvedag i Aars
Flyvedagen var et rigtig godt arrangement med mange fremmødte, og piloten Harding havde det han kunne gøre med at flyve. Han gjorde det rigtig godt. En flyvetur kostede 200,- kr. og det syntes jeg var billigt for den oplevelse. Vi fik selv lov til at bestemme, hvor vi ville flyves hen. Nogle ville gerne til Mallorca, de skulle bare hoppe ud med faldskærm, og selv komme hjem. Turene var med 3 personer ad gangen, og jeg tror næsten at vi var hele vejen rundt i Himmerland. Der var rigtig godt flyve vejr – sol og god sigtbarhed. Der var kommet så mange, at der var nogle, der ikke nåede at komme op at flyve. På landjorden blev der solgt pølser med brød, og kaffe med hjemmebagt kage, samt øl og vand. Jeg håber at der kommer en flyvedag igen på et senere tidspunkt. Tak for en rigtig god dag, og en særlig tak til Harding, som brugte en dag sammen med os i luften.
Lars Vestergaard