2017-08-02 – 50cc Knallerttur fra Løgstør
Turen startede hos Karin og Erik Andersen, Hvedemarken i Løgstør. Under Eriks ledelse kørte en flok på ca. 30 knallerister en tur i den skønne vesthimmerlandske natur. Turen gik fra Hvedemarken til Vindblæs, hvorfra deltagerne kørte ad Himmerlandsstien til Årupvej, og herfra kørte man til Vilsted, og videre langs Vilsted Sø til broen over søen. Her holdt Karin med forfriskninger til deltagerne, som hermed fik en lille pause. Herefter måtte man trække knallerterne over broen, og så gik turen fra Ranum til Rønbjerg, hvor der igen var en lille pause, hvor der var flere interesserede tilskuere, som beundrede de gamle knallerter. Så gik turen til Lendrup, og man kørte langs kanalen tilbage til Løgstør, og man endte efter en havnetur igen på Hvedemarken. Der var et par små problemer undervejs. Mit nymonterede stempel og cylinder satte sig fast, men det klarede formanden med en skvat olie i benzinen. I Ranum var der en, som måtte have en snor. På Hvedemarken var Karin klar med et veldækket kaffebord.
En stor tak til Karin og Erik for en fin og godt tilrettelagt tur.
Jørgen Pedersen