2017-04-13 – Åbning af ishytten i Hvalpsund
Traditionen tro var der åbning af af ishytten i Hvalpsund skærtorsdag. Vi var 4, der mødtes ved Brugsen i Aalestrup. Det var Pigalop og Stück i Frau Schnock (MGC), Knud Jakobsen i Volvo P1800, Bygholm i Triumph Stag og undertegnede i Chevrolet BelAir. Herefter kørte vi mod Gedsted, hvor jeg havde regnet med at vi skulle samle et par stykker op, for det plejer vi altid at gøre. Men Gedsted folkene må have haft andre planer, for der var ikke nogen, så vi fortsatte mod P-pladsen udenfor Hvalpsund. Da vi ankom, var der allerede mange biler, men der blev også plads til os, og efter lidt tid, kom der endnu flere til, men også dem blev der plads til, selvom det begyndte at knibe til sidst. Det endte med at der var 24 biler på P-pladsen, inden vi begav os afsted mod Hvalpsund. Da vi ankom til Hvalpsund fik vi parkeret og gik vi rundt og kiggede på bilerne, og snakkede med de andre. Herefter var det tid til den obligatoriske pølse, og senere en kop kaffe og et stykke kage. Else havde været få flink at bage en kage – Mange tak for det! Et par dage senere kunne man læse i Farsø avis, at der havde været 75 veteranbiler. Jeg ved ikke hvordan journalister tæller, men åbenbart ikke som os andre, for sandheden var at der var omkring 35-40 biler.
Redaktøren