2015-07-24 - US Car Camp

2015-07-24 – US Car Camp

I uge 30 var der traditionen tro US Car Camp i Fruerlundparken i Øster Hurup. Vi havde planlagt at tage derud om lørdagen og besøge Pia og Bruno, der havde været der hele ugen. Planerne blev dog ændret torsdag aften, da vi opdagede at vejrudsigten lovede ekstremt meget vand om lørdagen. Vi tog derfor lidt før fri om fredagen og kørte derud fredag eftermiddag. Da vi ankom, gik vi lidt rundt og kiggede, og efter kort tid mødte vi Pia og Bruno. Det viste sig, at Pigalop og Einstück også lige var ankommet, og de var klar til at gå en runde. Da vi havde gået lidt rundt og kigget på de mange fine biler, var det blevet tid til aftensmad. I mellemtiden var hele familien Bygholm også ankommet, så vi blev en hel lille flok derude. Efter aftensmaden gik vi endnu en omgang og kiggede på bilerne. Derefter gik vi ud til Pia og Bruno’s campingvogn, for at få en kop kaffe. Vejret var fantastisk, så det endte med at vi sad udenfor og kiggede på amerikanerbilerne, der en gang imellem trillede forbi, til klokken var langt over 23. Herefter var det tid til at køre hjem. Om lørdagen var hele pladsen ved at sejle væk, på grund af regnvejr, så vi var glade for, at vi kom derud om fredagen.

Redaktøren