2014-03-12 – Klubaften
Kjeld og Dorte havde været i England til Vauxhall træf med Lasse og Lone Nyström sidste år. Det ville de gerne dele med os andre, og det var Lone, der fik fornøjelsen. Der var fuld hus med 60 tilhørere, så der var mange, der gerne ville høre om deres oplevelser i England. Lone er en god fortæller, og det var meget spændende alt det de havde oplevet. Det var nogle spændende billeder og et meget fascinerende land. Jeg er ret sikker på at Aalestrup Classic er nødt til at tage på tur til England inden for de næste par år. Efter foredraget var der kaffe. Jeg skal beklage at småkagerne manglede, men indkøbet af småkager var desværre gået i glemmebogen – de skal nok være der næste gang. Tak til Lone for den spændende og indlevende fortælling om turen.