2013-05-01 - 50cc køretur fra Løgstør

2013-05-01 – 50cc køretur fra Løgstør

Vi startede sæsonen, som vi sluttede den sidste år, nemlig hos Erik og Karin i Løgstør. De havde igen inviteret, og selv om det stadig var koldt, så var vejret noget bedre denne gang. Jeg havde Niels Erik og hans Wooler med. Jeg nåede lige præcis at få min knallerttrailer færdig, så det var jo perfekt, at kunne få den med på første tur. Det var godt vejr, så vi satte Triumphen foran, og slog kalechen ned. Vi fik læsset af, og snart var vi klar til afgang sammen med de 7 andre fremmødte. Turen gik ned gennem byen og havnen, og derefter videre mod Aggersborg. Efter en ølpause, kørte vi tilbage over Aggersundbroen og op til Næsby kirke. Herfra er der en fantastisk udsigt over området. Selv om vejret var godt, var der stadigt koldt, så det var dejligt at komme retur til Karins kaffe og brød. Tak til Erik og Karin for turen og kaffen, og tak til deltagerne for en munter aften.

Henrik