2010-08-27 - Weekend i Vendsyssel den 27. - 29. August

2010-08-27 – Weekend i Vendsyssel den 27. – 29. August

Pia og Henrik havde for 4. gang inviteret os til Weekend i Vendsyssel. Det var som sædvanlig Grønhøj Strand Camping, der lagde plads til. Der var ca. 40 personer, der deltog med 16 køretøjer. Vi fik rejst teltet ved fælles hjælp, og vi fik ved samme lejlighed indviet vores nye borde og stole. Fredag eftermiddag gik med at hygge og sætte telt op, og til aften tændte Henrik grillen. Der gik lidt Gajol og andet godt ned efter maden, så stemningen i teltet var god. Lørdag formiddag lavede vi en paradeopstilling på campingpladsen, inden vi kørte mod Lønstrup. Efter et kort hold med kaffepause i Lønstrup gik turen ned mod Løkken. Der havde vi et par timer til at spise og handle, inden turen gik videre mod Sdr. Saltum. Der besøgte vi vores venner fra Midtvendsyssel Veteranklub, der bød på kaffe og kage, samt en rundvisning i deres nye flotte lokaler. Det var rigtig hyggelig at besøge dem, og det var tydelig, at de gerne vil vise deres flotte klubfaciliteter frem for os. Jeg ved også, at de har knoklet lige siden de overtog det, og det er kommet til at se rigtig godt ud.
Efter besøget rullede vi hjem til pladsen, hvor vi igen samlede os om grillen. Aftenen gik med snak og hygge, inden vi gik på skjoldet. Søndag morgen regnede det, men det holdt heldigvis op, og vi fik teltet pakket ned igen.
Tak til Pia og Henrik for træffet, og tak til deltagerne for godt og hyggeligt selskab.

Henrik