2008-06-08 – Norge – Søndag den 8. Juni

Så kom dagen, hvor vi skulle ud og sejle, og helt op på toppen af fjeldet. Vi fik pakket bilerne, og kørte mod færgen i Lauvvik. Turen var igen meget smuk, og vi var der i god tid. Vi kom godt ombord på færgen, og turen var fantastisk. Turen gennem Lysefjorden er helt fantastisk, og en tur jeg gerne vil anbefale andre at prøve. Det er ubeskrivelig flot, og utrolig imponerende at se de høje stejle fjeldvægge. Skibet sejlede tæt ind til bredden flere steder, hvor de fortalte om de historier, der var på stedet. Det var bl.a. ”preikestolen” og ”Kjeragbolten”, der hvor den store klippesten sidder fast mellem klipperne. Det ser godt nok lille ud, set fra fjorden. Skibet sejlede ind til Lysebotn. Vi samlede os på havnen inden den store opstigning gennem de 27 hårnålesving. Vi kørte af sted en for en, så vi ikke kørte i vejen for hinanden på vej op. Vi kørte sidst, så den lille Fiat ikke kom til at samle kø. Vi var meget spændt på om de 32 HK kunne klare turen, men selvfølgelig klarede den det. Den kørte godt nok det meste af tiden i 1. gear, men alle var imponeret over at Multiplaen klarede turen. Vi holdt samling på en rasteplads midt på turen, inden vi tog det sidste nap på de sidste ca. 400 m op til Øygardstøl, eller Ørnereden, som den også kaldes. Udsigten fra de ca. 830 m højde er ubeskrivelig. Vi kunne se skibet vi sejlede med nede i fjorden, men det var godt nok lille set fra den højde. Det er bestemt ikke sidste gang, vi har besøgt det sted, for det er en oplevelse, man gerne vil gentage. Vi var dog endnu ikke helt på toppen, så vi fortsatte efter en lille middagspause videre op på fjeldet. Vi kom hurtig op, hvor der var sne. Nogle steder var der stadig flere meter sne langs vejene, og det var meget skægt at køre rundt mellem de store snedriver og se søerne, der stadig var tilfrossen. Efter et stykke tid, var der pludselig ikke flere fjeldtoppe at se, men det skyldtes at vi nu kørte på toppen. Temperaturen var faldet adskillige grader, og dem der kørte i de åbne biler, var iklædt deres tykke jakker. Vi var i 932 meters højde, så vi var langt oppe. Flere af køretøjerne fik lidt problemer med at de kogte over, og en enkelt havde problemer med gearkassen, men det var dog ikke noget alvorligt for nogle af dem. Jeg må jo hellere indskyde at Fiaten selvfølgelig ikke havde nogle problemer – det er jo en fuldblods Italiener, ikke? ;o)
Det var et meget spændende og anderledes landskab og en sneboldkamp mellem Emilie og Ida og Lars og Vagn, blev der selvfølgelig også til.
Nedturen var også smuk og det sidste stykke ned til Rystad, var der et langt stykke vej, hvor vejen faldt 10%. Vi ankom til Sølvgarden, som er et feriecenter i Rystad. Det var vi ikke imponeret af. De havde ikke ret meget styr på noget. Vores booking, havde de ikke styr på, og der skulle byttes flere hytter, da der var store mangler i hytterne. Men vi er jo nogle fleksible mennesker, så vi fandt på plads og hyggede os senere på aftenen med lidt øl og vin.
I morgen er det sidste dag, og den kommer til at foregå med at køre mod Kristiansand, så mon ikke også det bliver en god dag.